Osted
af Erik Kildegaard Rasmussen, frivillig ved Lejre Bibliotek & Arkiv
Der er ikke meget at glæde sig over i disse corona-tider, men det var der for 75 år siden, da 2. Verdenskrigs sluttede. Med de restriktioner vi lever med nu, kan vi måske bedre forstå den jubel, der lød, da 2. Verdenskrig var slut.
I dag er det læger og sygeplejersker, der er heltene. Dengang var det modstandsfolk, store som små, der var helte. Mod slutningen af krigen var der i Danmark 40.000 frihedskæmpere, som satte livet på spil i kampen mod et diktatur. I Osted var der en del mennesker, som fortjener en hyldest. Erik Kristensen, søn af lærer Kristensen på Osted skole, ledede en undergruppe af Borupgruppen.
Gruppen deltog i våbenmodtagelse i Bistrupskovene. Når kodeordet ”Grethe” lød i radioen kørte gruppen hurtig til Bistrupskovene efter de nedkastede våben. Våben og frihedskæmpere blev gemt i Bondeskov og på de nærmeste gårde. På Mannerup Møllegård blev de ansat som karle og på pensionatet syd for Bondeskov blev frihedskæmperne gemt i små værelser.
Mod slutningen af krigen blev der installeret nogle unge ungarnske soldater i gymnastiksalen på Osted centralskole. De skulle holde øje med, om borgerne i Osted overholdt spærretiden Kl. 21.00.
Jørgen Olsen, der var elev på Efterkskolen, men boede på Byvejen, fortæller, hvordan han måtte forlade skolen inden kl. 21.00. Osted kro måtte holde baller om eftermiddagen, for der stod vagter over alt, og det kunne give voldsomme repressalier, hvis tiden ikke blev overholdt.
Efter megen diskussion besluttede Osted idrætsforeningen at spille fodboldkampe mod de ungarske soldater. Hansigne Kjær fortæller til Lokalavisen/ Midtsjælland d. 13. dec. 1989: ”jeg husker at Svend Møller og Niels Kjær (Min mand) fik arrangeret en fodboldkamp mellem Osted og de ungarnske soldater, der skrives og tales om at Puskas, den senere så berømte fodboldspiller skulle have været med i denne kamp, men det mener jeg ikke.”
Det største indtryk af tyskerne fik borgerne i Osted efter befrielsen, da de mange soldater gik hjem til Tyskland. Nogle marcherede, andre blev kørt i hestevogn og atter andre havde ”fundet” en cykel. På Osted kro byttede en af medarbejderne en cykel med et fint kamera. Cyklen blev taget fra tyskeren i Korsør. Tyskerne måtte ikke holde ind nogen steder, derfor så de sølle og slidte ud. De skulle hjem til et sønderbombet Tyskland, og måske havde de ikke et hjem mere.
Tyske soldater marcherer ud af Osted efter Danmarks befrielse i maj 1945, Gertrud Schollert, Maj 1945.
De første dage efter krigen blev der etableret en skyttegrav i Kirkebjerg af frihedskæmperne. De søgte efter danske stikkere og de danske tyskvenlige piger, der prøvede at komme til Tyskland med de tyske soldater.
Hansigne Kjær fortæller: ” En søndag holdt der 3-4 lastbiler uden for kroen, mens soldaterne var inde og spise. Pludselig lød der nogle skud og brag uden for. Ruderne blev knust i de omliggende huse. Soldaterne smed sig ned på gulvet. De var meget bange. Det viste sig senere, det var skolelærer Kristensens søn Erik, der var kommet forbi og havde smidt nogle bomber ind i lastbilerne. Senere viste det sig at det bl. a. var den kendte stikker Ib Birkedal Hansen og hans medhjælper ”. Ib Birkedal Hansen var under 2. verdenskrig den højst placerede dansker i Gestapo.
I lange perioder under krigen var Osted Kro beslaglagt af tyskerne. De arbejdede på at bygge en telegrafledning bag om kroen. Da frihedsbudskabet kom, var der mange tyske officerer i kroens sal. De faldt hinanden om halsen af glæde. De tyske soldater var også glade for at krigen sluttede.
Længe efter krigen blev der fundet våben på loftet af Osted Centralskoles gymnastiksal. Det menes, at det var Erik Kristensens gruppe, der havde gemt dem der, men der er ingen beviser.
Mange danskere led under restriktionerne, men det var intet mod det frihedskæmperne led. Vi har levet i fred og frihed i 75 år og vi må ikke glemme at takke de mange, der gjorde en indsats mod diktaturet.