Abbetved

Af Leif Rasmussen, frivillig ved Lejre Arkiv

I Høvsagergård på Fynsvej 17 i Kirke Såby er der travlhed den 18. april 1798. Gårdmand Hans Larsens anden og 22 år yngre hustru Ane Nielsdatter føder denne dag deres tredje barn - en søn, som fire dage senere ved dåben i Kirke Såby kirke får navnet Peder Hansen. Peder Hansen vokser op på Høvsagergård, men mister allerede som 11-årig sin far, som dør i 1809 79 år gammel. Moderen Ane Nielsdatter fortsætter driften af gården indtil 1812, hvor Christen Christensen fra Nørre Hvalsø overtager fæstet af gården. Peder bliver konfirmeret i 1813 og kommer i væverlære. I 1822 bliver han gift i Kirke Såby kirke med den tre år yngre Bodil Christiansdatter, en gårdmandsdatter fra Herslev. I forbindelse med brylluppet afstår den gamle fæster Jens Jensen af Nysøgård gården til Peder. Ledreborg Gods tillader antageligvis afståelsen, da den gamle fæster er i armod. Peder må dog vente til 1824 med at få det formelle fæstebrev fra Ledreborg Gods, da han først da er myndig til at indgå fæste. Otte år efter i 1832 viser egnen og staten tillid til Peder og udnævner ham til sognefoged og lægdsmand - betroede hverv han udfører de næste 30 år. I 1838 mageskifter Peder Nysøgård med Viegård i Abbetved, og flytter til Abbetved med familien, som nu foruden hustruen også tæller to sønner og to døtre. Endnu en datter kommer til i 1842.
Ved etableringen af sogneforstanderskabet for Saaby-Kisserup i 1842 indvælges Peder og udgør sammen med otte andre gårdmand fra Såby og Kisserup sogne, og det "fødte" medlem sognepræst Christian Jensen, forstanderskabet. Peder er et af de medlemmer - halvdelen af de valgbare, som ved lodtrækning bliver udvalgt til at udtræde efter tre år, så nyvalgte kan komme til. Peder vælges dog ind igen i 1848, og er medlem indtil 1853.

I 1842 kommer også de nye amtsråd til, herunder Roskilde Amtsråd, hvor Peder indtræder i 1842 og er medlem indtil 1856. Peder Hansen var et af de ældste medlemmer af Bondevennernes Selskab, eller blot Bondevennerne, en af forløberne for det nuværende Venstre.

Peder stiller op til Rigsdagsvalget i 1848 for Bondevennerne og bliver indvalgt i Den grundlovgivende Forsamling, hvor han er medlem fra 5. oktober 1848 til 5. juni 1849. Peder er således med til at formulere den grundlov, som bliver grundlaget for det danske demokrati vi kender i dag og fejrer hvert år d. 5. juni. Han bliver indvalgt i sit "hjemdistrikt" 6. distrikt under Københavns amt, hvor han opnår mere end halvdelen af stemmerne. På trods af det gode valgresultat i 1848 opstiller Peder ikke igen, men trækker sig tilbage til gårdmandslivet i Abbetved.

I 1857 dør hustruen Bodil på Viegård, og i 1866 afstår Peder Viegård til svigersønnen Lars Jensen og går selv på aftægt. 

Peder dør syg og mæt af dage på gården d. 13. juni 1878 og begraves seks dage senere på Kirke Såby kirkegård. Et langt liv politisk liv er slut.