Rorup
af Erik Kildegaard Rasmussen, frivillig ved Lejre Bibliotek & Arkiv
Natten mellem den 8. og 9. august 1944 er en tysk lastbil med presenning, ”Prærievogn” på vej mod Frøslevlejren med 12 danske mænd. Lige før de nåede Rorup på hovedvej 14, svingede lastbilen ind til siden. Den tyske kommandant, Erich Bunke, bragte bilen til standsning og fangerne, der var iført håndjern, blev kommanderet ud "på naturens vegne".
Ib Birkedal Hansen, leder af Gestapo, sad i Prærievognen sammen med de danske frihedskæmpere, og så snart de havde fødderne på jorden, sagde han på dansk, at de skulle flygte over marken. Inden de havde taget et skridt, bragede skuddene løs. Et hold tyske soldater lå i baghold med deres maskinpistoler. Modstandsfolkene blev brutalt mejet ned med maskinpistoler. 11 unge mænd lå døde på marken og i grøften. Skudt bagfra i nakken og i ryggen så brystkassen var flået op.
De dræbte modstandsfolk blev kørt til København og smidt i en dynge i Shellhusets kælder. Nogle dage senere blev de begravet på et område ved Svanemøllens Kaserne, hvor Mindelunden blev etableret efter befrielsen. Per Sonne nåede at smide sit ur, så kunne eftertiden finde det og få bekræftet, hvad der var sket med fangerne.
Tyskerne angav at frihedskæmperne var ”skudt under flugtforsøg”, men de angav ikke hvor. Dagen efter var der stor forvirring i Roskilde om gerningsstedet. Det blev amtsvejmand Oluf Andersen, der fandt de tomme patronhylstre og en mænge blodspor. Han satte myndighederne ind i sagen. Et par dage senere fandt en landmand Per Sonnes ur.
Mindestenen ved Rorup
Folkene på Rorup og Osted egnen begyndte efter nogen tid efter krigen at ønske et mindesmærke på stedet. De 11 frihedskæmpere havde kæmpet i overensstemmelse med deres samvittighed for vores frihed og for dansk ret. Derfor blev der nedsat en lille komite med Mejeriejer Valdemar Hansen som formand. Komiteen satte en indsamling i gang, og der var stor tilslutning. Folk fra egnen støttede med store pengebeløb.
Ved afsløringen af stenen fredag d. 9. august på 2. års dagen for nedskydningen talte formand Valdemar Hansen. Først tog han det store Dannebrogsflag af, som var lagt over stenen. Derefter nævnte han navne på alle de dræbte mænd, inden han gik over til at holde talen. Forstander Niels Petersen, Osted Fri og Efterskole, sammenlignede de gamle helte og folkesagn med frihedskæmperne. Deres kamp mod den stærke tyske hær var heltemodig. Derefter talte Per Sonnes forældre, og til slut blev der sunget de sange, som de indsatte altid sang i cellen. ”Altid frejdig når du går” og ”Dig elsker jeg, mit fædreland”.
Efter mindehøjtideligheden ved stenen, hvor der deltog flere hundrede mennesker, kørte familie og arrangører til Osted kro. ”Denne dag blev indledningen til en række mindedage. Hvert eneste år den 9. august samles alle de pårørende, sammen med en flok af egnens folk. Der var kranse og mange blomster. Det blev senere en fast skik, at Dora og Niels Pedersen indbød alle til et samvær bagefter på Osted fri og efterskole”.(2)
Efterhånden som tiden gik, faldt familie og venner bort, men hvert 5. år arrangerer Rorup præst og menighed en gudstjeneste i kirken, og derefter mødes de med blomster og kransenedlæggelse ved stenen. Det foreløbigt sidste arrangement var ved 75 års dagen den 9. august 2019. Mindehøjtidelighed begyndte med en kort andagt i Rorup Kirke kl.18, hvorefter man samledes ved stenen for at lægge blomster og kranse. Derefter var Osted Fri- og Efterskole vært til en kop kaffe og æblekage.
Litteraturliste:
1) Wikipedia.
2) Hansen Valdemar: 90 unge år s. 228
3) Lejre Lokalhistorisk Arkiv, Hvalsø