Kornerup
Af Leif Rasmussen, frivillig ved Lejre Arkiv
Den 11. oktober 1865 kunne Roskilde Avis meddele læserne, at der var sket et eller andet katastrofalt i landbyen Kornerup vest for Roskilde. Kommunikationslinierne var dengang ikke som vi kender dem i dag, så avisen kunne kun bringe en kort notits:
Roeskilde, den 11te Oktober.
Efter Forlydende skal en stor Deel af Lands-
byen Kornerup, c. 1 Miil herfra Byen, i Nat
være afbrændt.
Kilde: mediestream.dk
Avisen sendte en medarbejder til Kornerup, og dagen efter den 12. oktober kunne avisen fortælle læserne, at præstegården, to gårde og 13 huse (som senere viste sig at være 14 huse) var blevet lagt øde af en storbrand i byen. Ilden var angiveligt opstået mellem klokken 1 og 2 natten mellem 10. og 11. oktober i den østre længe af den firelængede præstegård, som lå foran kirken hvor Ravnshøjvej 7A nu ligger.
En tjenestepige, som tilfældigvis var vågen og oppe, opdager branden og alarmerer alle i præstegården. Der blæser en kraftig vind fra øst og få øjeblikke senere er hele præstegården omspændt af flammer. Det lykkes at få alle ud i live og at redde alle kirkebøger, pånær én, og alle gårdens heste, hvorimod alle øvrige husdyr og alle gårdens redskaber, indbo m.v. går til i flammerne. Sognepræstens familie og tjenestefolkene i præstegården får alarmeret de omkringliggende gårde og huse i Kornerup. Antageligvis sker dette også ved at en mand bliver sendt op i kirkens klokkespir og af al magt ringer med klokkerne. Grundet den kraftige blæst spreder branden sig hurtigt, men alle familier, tjenestefolk m.fl. kommer ud i live. Og bortset fra en del svin bliver alle husdyr også reddet ud, hvorimod alle arbejdsredskaber, indbo, klæder m.m. blev ofre for den røde hanes galen.
Da dagen gryede og solen stod op i øst kunne Kornerups beboere og tililende fra nabobyerne se det katastrofale omfang af branden og stadig slås med flammerne i de stadig brændende gårde og huse.
På nedenstående matrikelkort tegnet i 1860, dvs. fem år før branden, er de ramte gårde vist med grønne cirkler og de ramte huse med blå cirkler.
Kilde: Geodatastyrelsen
Som det fremgår af matrikelkortet, så blev alt lagt i aske fra og med gården på matr. nr. 6b nord i byen (den gamle Lysbjerggård) og til og med gården i syd på matr.nr. 10 (Vesterlund). Ialt blev to gårde og ni huse på vestsiden af Ravnshøjvej flammernes bytte, og på østsiden brændte præstegården og de fem huse beliggende syd for præstegården, herunder den gamle tidligere skolebygning på matr. nr. 2 på hjørnet af Ravnshøjvej og vejen ned til Kornerupgård.
Da de sidste flammer var slået ned og de sidste gløder slukket, så kunne man konstatere, at ialt 21 familier bestående af ca. 80 personer var ramt. Heraf var de 18 fattige husmands- og indsidderfamilier, som kun i begrænset omfang, eller slet ikke, var brandassureret, hvorfor de led de største tab. Allerede få dage efter branden foranstaltede sognepræst Milo og sogneforstanderskabet ledet af sognefoged Frandsen, med hjælp fra de lokale aviser, en indsamling til fordel for de ramte familier. Allerede ni dage efter kunne aviserne fortælle, at der udover donerede klæder, husgeråd, indbo m.m. var indsamlet mere end 600 Rigsdaler.
Alle de ramte gårde og huse tilhørte Ledreborg Gods, som trådte i karakter og fik genopført de afbrændte gårde og huse i de følgende år, og byen kom langsomt på fode igen. Hvis man i dag graver i haverne til de berørte gårde og huse, og støder på sodlag, brændte træstykker eller lignende, så stammer det med al sandsynlighed fra denne bybrand.
Brandårsagen forbliver ukendt, men i dagene efter branden rejser spørgsmålet sig om hvorfor det kunne gå så galt, og som altid går "find den skyldige"-jagten ind. Dette kan man læse om i Sjællandsposten d. 14. oktober 1865, hvor det lyder som følger:
Der var mødt Sprøiter i Mængde, men deels
var Vandforsyningen høist mangelfuld, da Vandet
maatte hentes langveisfra, deels lod Betjeningen
af Slukningsredskaberne, som sædvanlig her paa
Landet, en Deel tilbage at ønske. Skylden herfor
ligger vel for en Deel deri, at Omorganisationen
af Brandvæsenet efter Loven af 1861 endnu ikke
fuldstændig er gjennemført; men Hovedskylden
maa dog lægges paa den Øvertskommanderende
ved Ildebranden, Herredsfogden i Leire Herred,
Kancelliraad de Coninck, der, saaledes som det
altid er Tilfældet, ikke mødte, og det uagtet Brand-
stedet kun ligger 3/4 Miil fra hans Bolig. Saa-
snart Ilden var opdaget, afsendte den vedkommende
Brandinspekteur et ridende Bud til Herredsfogden,
og da Ilden greb om sig, sendte han endnu et.
Det Sidste fik af Herredsfogden det charakteri-
stiske Svar. "For Satan! jeg har jo faaet eet
Bud derom; det er vel tidsnok at komme til
Middag!" Først mellem 4 og 5 om Eftermid-
dagen, altsaa 13 á 14 Timer efter Ildens Ud-
brud, indfandt han sig for at holde Forhør. Om
dette vil føre til noget Resultat, er vist meget
tvivlsomt, da Manden, foruden mange andre gode
Egenskaber, ogsaa har den at være stokdøv.
Kilde: mediestream.dk
Vi lader journalistens slutbemærkninger være punktum for denne beretning.