Rye

af Leif Rasmussen, frivillig ved Lejre Arkiv

...ikke med plast- eller linoliemaling, men derimod ved hjælp af tunge møllesten. Dem vender vi tilbage til sidst i denne fortælling.

Når man kører ad Munkholmvej mod vest og nærmer sig landsbyen Rye, så når man et vejkryds, hvor vejen til venstre fører mod Torkildstrup og vejen til højre fører ind mod Rye by. Vi drejer til højre ind mod Rye og umiddelbart på højre siden af vejen får vi øje på en gård, som ligger på adressen Nordre Ryevej 51. Gården ser i dag relativt anonym ud, men i særdeleshed de ældre i sognet kender gården under navnet Rye Møllegård.

Rye Møllegård 1956. Kilde: Lejre Arkiv

Gården har tidligere hørt under Ryegård Gods, og allerede i et fæstebrev udstedt 1739 til Marcus Christiansen kan man finde gården benævnt Rye Møllegaard, så der har allerede på dette tidspunkt været møllevirksomhed på gården. I fæstebrevet er det anført at der er "møller" på gården, altså mere en én. Den ene mølle har været en mølle drevet af vinden, og den anden en gammeldags hestemølle, dvs. en møllekværn, som drives af en hest gående i en rundgang. Hestemøllen blev anvendt i tilfælde af manglende vind. Marcus Christiansen dør i 1765, men hans enke driver møllevirksomheden videre i 20 år, i de senere år med hjælp af en møllersvend Peder Hansen. Peder Hansen, som har tilnavnet Velllerup, muligvis fordi han stammer fra Vellerup højere oppe i Horns Herred, overtager forpagtnngen af møllen ved enkens død i 1785.

I en forpagtningskontrakt dateret 1830 overtager Ole Jørgensen Hellemann (som kaldte sig Jørgen Hellemann) forpagtningen af gården og møllerne. Ole Jørgensen Hellemann var født i 1777 i Hillerød og blev af sin far oplært som garver. I 1802 fik han forpagtning af Eghom garveri i Langtved, en forpagtning han fornyede i 1812. Efter dette blev han hentet til Ryegård, fik forpagtningen af Ryegårds avling og tog ophold med sin familie i Ryegårds forpagterbolig. Som nævnt fik han forpagtning af Rye Møllegård i 1830, hvilket muligvis var tiltænkt som en slags aftægtsbolig - hvem ved. Men han døde allerede året efter i 1831 og hans enke indsætter en møllersvend Frederik Valentin Dame (senere ejer af en mølle i Ballerup ved København) som møllebestyrer. Hellemanns enke Ane Dorthea f. Caspersen forbliver boende i Ryegårds forpagterbolig indtil 1837, hvor stedsønnen Jørgen Hellemann (f. 1813) får forpagtningen af Ryegårds avling og flytter ind i forpagterboligen. Jørgen Hellemann var i øvrigt bror til Carl Nicolai Hellemann, som en langt årrække var sognepræst i Rye. Stedmoderen Ane Dorthea flytter fra forpagterboligen til møllegården, hvor hendes søn Philip Julius Nikolaj Hellemann bliver indsat som møllebestyrer. Han overtager forpagtningen af mølle og møllegård i 1870.

Den af vinden drevne mølle, eller "vejrmølle" som sogneprotokollen anfører ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet, var en såkaldt stubmølle, som kendes helt tilbage fra middelalderen og i det her tilfælde er opført senest i starten af 1700-tallet, men måske i realiteten engang nede i 1600-tallet.

Rye stubmølle ca. 1900. Kilde: Lejre Arkiv

Til forskel for de senere hollandske møller, hvor kun møllehat og møllevinger krøjer i forhold til vinden, så krøjer hele møllehuset, møllevinger med videre i en stubmølle omkring en lodret stolpe, som går fra fundamentet og op igennem møllehuset til møllens top. I Rye stubmølle var stolpen en træstamme med en diameter på ca. 60 centimer. Ikke overraskende kunne møllen svaje en del når den kørte for fulde sejl i god møllevind. Hvis man vil se en stubmølle i fuld størrelse ude i virkeligheden, så kan man se en sådan i Holbæk Strandpark, hvor den over 300 år gamle stubmølle fra Søndersted er opstillet. Rye Møllegårds stubmølle stod på en bakkeknold ca. 200 meter øst for Møllegården.

Stubmøllen kunne kværne 8-10 tønder korn  i timen - 4-5 gange mere end hvad hestemøllen kunne præstere. Hestemøllen var dog ikke førstevalget i tilfælde af vindstille. Det kunne i så fald bedre betale sig at køre kornet til en af egnens vandmøller og få det malet dér. Hestemøllen på gården var absolut sidste udvej, hvis alt andet fejlede.

På møllegården var der også bageri, og ud af en tønde rugmel kunne man bage 20-24 rugbrød á 12 pund hver. Sigtemel blev der også produceret i møllen, og bageriet bagte sigtebrød i størrelserne 16, 12, 10 og 7 1/4 pund. Brødet blev fortrinsvis solgt på egnen.

Arbejdet i møllen var ikke ufarligt og den 18. juni 1854 gik det grueligt galt. Den ugifte møllersvend Niels Nielsen var på arbejde i møllen, da mølleværket fik fat i det ene ærme i hans arbejdsjakke. Mølleværket trak armen ind og knuste den, og selvom Niels Nielsen rev og flåede for at komme fri, så tog mølleværket også hans krop som blev knust. Niels Nielsens mor Anna Margrethe Hansdatter og hans stedfar murer Ludvig Christian Melau boede i Vennelysthuse, hvorfor han fem dage senere blev begravet på Kirke Såby kirkegård. Kan ikke have været en rar opgave at skulle rydde op i møllen efter dette ulykkestilfælde.

Engang i 1880erne indsætter Philip Hellemann sønnen Theodor Valdemar Hellemann som møllebestyrer, og i 1892 overtager han forpagtningen efter sin far. Theodor Hellemann driver gård og mølle videre indtil 1913, hvor mølledriften ikke længere kan betale sig og Ryegård sælger møllen til nedrivning ved offentlig auktion. Møllen bliver angiveligt solgt til en karetmager Lauritz Jensen for 150 kr. Træet føres bort og anvendes til andre formål medens de store møllesten forbliver på gården.

Roskilde Avis 21. oktober 1913. Kilde: mediestream.dk

Efter Theodor Hellemanns død i 1916 overtager sønnen Jens Vilhelm Julius Holger Hellemann forpagtningen af møllegården. Han dør dog allerede i 1928, og hans enke Valborg Jensine f. Tolver (født på Højbrogård i Store Karleby) bliver seks år senere i 1934 viet til Hans Lauritz Nielsen fra Torkildstrup, som bliver ny forpagter. Hans Lauritz Nielsen dør i 1948, og enken fraflytter gården. Ny forpagter bliver Sigurd Poul Adam fra Vester Såby, som samme år er blevet viet til Inga Dagmar Sofie f. Madsen. Sigurd Adam bliver også sidste forpagter af gården, for natten til den 9. december 1963 anstiftes, angiveligt af en lokalt boende pyroman, en brand på gården som nedbrænder. Året efter i 1964 bliver nye bygninger opført og Ryegård sælger herefter gården til Sigurd Adam for 200.000 kroner.

Og så var det de gamle møllesten. Sigurd Adam havde en søster Karen Marie Adam, som var gift med Arne Peter Kjær Andersen, købmand på Odinsvej 13 i Torkildstrup. Kjær Andersen, som han kaldte sig, fik en af møllestenene transporteret hjem til Torkildstrup og opstillet i haven. Da Kjær Andersen i 1994 flyttede til Grønnehave i Ejby fik vognmand Egon Larsen, Kirke Hyllinge, opgaven at flytte den gamle møllesten dertil. I dag kan den sidste kendte rest af den mere end 300 år gamle stubmølle fra Rye således ses i Grønnehaves atriumgård.

Karen og Kjær Andersen ved møllestenen i Grønnehave, 1994. Kilde: Lejre Arkiv